Når man må æde sine ord…

Da jeg flyttede ind hos Thomas for omkring to år siden sagde jeg til ham at han ligeså godt kunne tage sin PH-lampe ned, for den fik vi ihvertfald ikke brugt. I mine øjne var det bare endnu en ting der understregede den store aldersforskel på os (15 år). (Lad mig lige indskyde at alderen altså ikke er et problem overhovedet – men jeg har godt nok kæmpet lidt om at få opdateret interiøret en smule – nogle af hans møbler har manden dælme vundet i Lykkehjulet! Det siger vel en del…)

Her i sidste uge valgte vi at flytte fuldstændig rundt på hele stuen, og i den forbindelse kom vi i en situation hvor der måtte købes en ny spisebordslampe. Vi fandt en i Ikea som var ok, men vi var ikke ellevilde. Da vi kom hjem og skulle hænge den op, faldt snakken på den PH lampe vi havde stående i kælderen. Vi talte om hvad man mon kunne få for den, så Thomas ville hente den op for at vi kunne se standen osv. Da den så stod i stuen var det bare som om at den VILLE op at hænge. Og op kom den.. Og aldrig har jeg dog været så glad for en lampe. Fantastisk lys, tidløst design (kan jeg godt se nu!).. Vi måtte så i IKEA og bytte lampen dagen efter, men hvem siger nej til en tur i IKEA.. Det er bedre end en skovtur synes vi 😉

Jeg er SÅ tilfreds!