Dem her ❤️

en dag i moderskabets tegn

idag startede med et smut til jordemoder. Det var vildt stresset fordi jeg pludselig ikke kunne finde det nye sted (min jordemoder er flyttet) og jeg drønede op og ned af Aldersrogade for at finde det.. Derefter var det parkering, og det endte også med at jeg blev godt forsinket :-/ Men besøget gik fint, intet nyt under solen, lidt mere vægtøgning – nu 72,2 (startede på 58) så det er stadig ikke helt over gevind. Baby virker helt gennemsnitlig i størrelsen. Jeg er idag 34+3. Vi talte så lidt om min bækkenløsning som simpelthen er begyndt at føles som om jeg har fået betændelse eller lignende i skambenet. Det er da for skørt! Og meget meget invaliderende i øjeblikket.. 

  

Da jeg var færdig skyndte jeg mig ind mod riget for at se min dejlige venindes nye lille datter Isabel. Mette er hende som jeg har fulgtes med i bio flere gange gennem graviditeten, og nu står den så på babybio resten af vores barsel ligesom da vi gik sammen hjemme med vores to drenge i ’13 ❤️ 

  

Så havde jeg lige parkeringshelvede vol. 2. Helt åndssvagt.. Endte med at parkere nærmest helt oppe ved Trianglen og måtte derfor gå. Jeg var helt smadret da jeg endelig fandt hendes stue (gik selvfølgelig også forkert) men så var det da sandelig også det hele værd. Lille (store) Isabel var jo bare så dejlig og jeg fik lov at holde hende og gå lidt rundt på gangen med hende da hendes moar lige skulle undersøges. Kunne virkelig mærke hvordan det kribler i mig for selv at blive mor igen. Det var desuden SÅ dejligt at se min gode veninde igen, hun havde været savnet og jeg skulle have alle detaljer, selvom jeg nærmest var med live i forløbet via sms’er ❤️ 

  

Turen tilbage til bilen var knusende, alt i mit understel knagede og bragede og jeg måtte bede min søde mand om at hente børnene. Så nu ved jeg da at det er helt slut med længere gåture der ikke er absolut nødvendige. Jeg kan ikke længere alt hvad jeg vil, og det er en lidt træls situation her en måned før termin, men jeg trøster mig med at jeg har forstående omgivelser og at jeg ikke er helt invalid endnu og forhåbentlig bliver det ikke værre herfra. Fingrene er krydset ihvertfald! 

  

❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dem her ❤️