Hypnobirthing vol. 1

Idag var min søde (og tålmodige) mand og jeg til fødselsforberedelse i JORDEMODERHUSET i badstuestræde  i kbh – denne variant kaldes “hypnobirthing” og handler om at føde uden angst og at kunne minimere smerten gennem forskellige teknikker som drejer sig meget om visualisering af fødslen gennem smukke og positive billeder samt håndtering af smerten ved dyb, dyb afspænding i hele kroppen. At have en positiv tilgang til fødslen og ikke lade smerten overtage. Det kan altid virke lidt langhåret med sådan noget fødselsforberedelse og vi grinede da også på vejen derover, over at nu var vi “sådan nogle” der skulle sidde i rundkreds og gispe med vores stakkels udholdende og tålmodige tøffelhelte til mænd ved siden af. MEN jeg vil så sige efter kurset er overstået at der var SÅ meget jeg kunne og skulle have brugt til min første fødsel som var ren smerte, panik og skrigeri i den sidste fase. Jeg kunne virkelig godt have brugt en vejrtrækningsteknik, eller en partner der rent faktisk havde en ide om hvad jeg skulle igennem. Ved at tage sådan et kursus som dette er man fuldstændig på samme side når fødslen starter, og essensen er at manden bliver fødselspartneren der netop ved hvornår og hvordan han skal træde til når man som fødende mister fatningen – for det gør man virkelig af og til, og der skal man i en fart hives ned på jorden igen. Vi lærte om nervesystemet som pludselig sætter over i det “sympatiske nervesystem” som er vores “freeze, fight, flight”-mode hvor vi enten fryser og panikker eller slås eller flygter.. Og der er ligesom ikke rigtig en mulighed for at slippe ud af en fødsel – det skulle man have tænkt på 9 måneder forinden. 😉 Så det handler om at blive i det parasympatiske område hvor kroppen respirerer og reagerer (lidt mere) som sædvanligt (under de givne omstændigheder). Jeg er SÅ glad for at vi tog kurset og jeg glæder mig allerede til 2. Omgang d. 18, som kun er for mødrene. Nu må vi se om baby er poppettil den tid..

Jeg endte med at være så afspændt at jeg tænkte jeg måtte være 10 cm åben 😉 Thomas nød også godt af afspændingen ser det ud til…

Jeg glæder mig til at finde ud af om det er så simpelt som det lader til – en fødsel er jo det tætteste man kommer på en nærdødsoplevelse – er det virkelig nok bare at “slappe af?” Fortsættelse følger!

Nu smutter vi ned til Oldemor på landet for at slappe endnu mere af 😉 Mange timer på en hård stol gør at jeg bare skal ligge på langs det næste døgn..