Når mælken løber til!

Postpartum change of plans.. 

  
Her ses en meget bleg og træt mor med ømme kasser, som mod forventning måtte aflyse alle aftaler de næste dage og tage tidligt hjem fra sommerhus. Jeg har aldrig haft mere brug for min egen seng, sofa, bad, køkken.. Efter fødslen kørte jeg højt på adrenalin og kærlighed til Alban og følte jeg kunne klare alt! Jeg ville vise ham frem til alt og alle! Jeg havde ingen smerter – jeg har (kig væk familiemedlemmer 😜) haft sex der tyngede mere dagen efter end denne fødsel, så det synes jeg godt nok var vanvittigt og følte det skulle fejres helt vildt med at gå rundt og bevæge mig på alle de måder jeg før fødslen ikke kunne pga bækkenløsning. Vi var så klar til at tage op i sommerhuset for at hente Mio som blev passet, og blive der nogle dage, hvorefter vi ville tage rundt til familie for at vise vores tredje (og verdens ottende, i ved) vidunder frem på vejen tilbage til Kbh efter weekenden. Vi kom også afsted og det kørte bare – indtil mine bryster på vejen begyndte at svulme, barselsflåden stod ud af mig, efterveerne rev og flåede og min almene tilstand gik fra hero -> zero på en køretur. Endeligt fremme var det vidunderligt at se vores pludselig KÆMPE store babydreng igen – nu ikke sådan rigtig noget der ligner en baby mere. At skifte hans ble var pludselig totalt naturstridigt efter et par dage med verdens mindste blenumse. Men åh hvor var det lækkert at få ført 4/5 af familien sammen igen – Isaya får vi hjem fra hans far på søndag. Dog er Alban allerede noget gul og mine bryster fortalte mig at der ikke skal laves andet end at amme de næste døgn (de fleste børn får en smule gulsot som skal spises væk) og pludselig kunne jeg ikke finde en god plads i sofaen, madrassen var for hård, mine bryster trængte til et langt varmt bad (sommerhus, i ved), jeg måtte sidde 80% af natten og amme på et ømt haleben i en fremmed seng og, og, og.. Så selvom selskabet var skønt og vi ELSKER at være i sommerhuset sagde min krop og psyke og alle moderinstinkter, at vi måtte tage hjem. Bare hjem. Ingen planer, ingen stress og jag. Jeg fik aflyst planerne og der lettede 10 kg fra mine skuldre (mens jeg så tog samme antal kg på patværket – mindst!)
Så de næste dage findes vi her i yndlingshjørnet af sofaen. Vil man os noget tager man kage med! 😜
(Og ja, det er en opfordring – vi kan godt lide besøg og kage ;))

Her er så lidt spam, fordi jeg ikke kan lade være! 

   
 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mælken løber til!