Albans første uge!

For en uge siden på dette tidspunkt lå jeg og kiggede min skønne baby ind i hans dejlige store øjne. Helt ny og duftende af kærlighed fra top til tå.. Hvordan der allerede kan være gået en uge er mig en gåde. Tiden er fløjet afsted! Jeg ved jeg skal huske at nyde ham mens han er lille.. Min venindes datter er en måneds tid ældre, og da de lå ved siden af hinanden idag gik det op for mig hvor hurtigt det går. De er små i så kort tid. Det er virkelig om at suge alt til mig lige nu, og selvom jeg føler jeg gør det, så siger min erfaring fra mine to andre store drenge, at man knapt kan huske babytiden med dem, når de begynder at kunne meget mere.. Så ser man konstant fremad og glæder sig til næste store milepæl. Ugen er gået godt – han er indtil videre ligeså sød og nem som de to store var det. I denne uge er det min mellemste Mio der gerne vil diskutere og være på tværs. Det må være “the terrible twos” der har ramt os.. Jeg tror ikke han endnu har mærket at lillebror er rykket ind, på den måde at han er jaloux eller påvirket af den virak der kan være omkring det at blive storebror, for jeg synes ikke det har fyldt så meget i vores hverdag endnu, lillebror ligger jo bare og kigger. Vores største dilemma i den forbindelse har været at vi har måtte sige nej til at Mio måtte holde ham i flere situationer da Alban skulle ammes eller andet. Og det er da billigt sluppet, men lad os nu se.. Min krop har det som om ingenting er hændt. Maven er løs og blød som forventet men alt i alt er jeg lettet over at kroppen er så fantastisk dygtig at den kan gennemgå så store forandringer og så alligevel finde sin vej tilbage igen (sådan da). Heja kroppen!

Alban og Isabel med en måneds forskel