Jeg kender dig men du kender ikke mig!

Nå, idag stod jeg i en situation jeg flere gange før har stået i. En situation jeg græmmes ved, samtidig med at det jo netop er noget af det som gør det pisse interessant at blogge – man møder mennesker som man har valgt at følge og som inspirerer en, og kommer i samme kategori som dem på mange områder om det er ved invitationer til events, eller det at vi har fælles læsere. En af de bloggere jeg har fulgt nærmest fra starten er den fine og søde Cana Buttenschøn.. Og hende mødte jeg så igen idag. Det vil sige, vi har aldrig talt sammen, blot nikket “Hej” mens vores børn legede lidt med hinanden. Dog har jeg da bemærket hende og hvem ved om hun mon også har bemærket mig. Men HVAD gør man så når man tilfældigt mødes igen i gadebilledet?! Øjne mødes, jeg fornemmer en form for genkendelse – og jeg sagde “Hej igen!”. (Omskrivning af “tak for sidst” hvor jeg i realiteten ikke kan takke for noget særligt da det jo ikke som sådan var hendes selskab der gjorde oplevelsen, sidst vi var i stue sammen, god) Mig som ellers aldrig hilser på mennesker jeg ikke kender. Men Cana og jeg går jo way back, ikke. Altså ihvertfald så længe hun har blogget 😉 At hun så ikke nødvendigvis har den fjerneste ide om hvem jeg er, er jo så hvad det er.. Så jeg stod i den der irriterende situation hvor jeg tænkte: “Hvis jeg ikke siger Hej virker jeg måske snobbet, da vi sås så sent som sidste uge.. Hvis jeg siger hej og tak for sidst!, er jeg pludselig lidt for tæt på at ligne de der celebs der bliver frygtelig joviale bare fordi de har en status tilfælles. Så hvad faen gør man?” Og det blev så til “Hej igen!” Og slut. Vi gik bare forbi selvom Jens stod og så så sød ud og lignede en der var så klar på en snak. Men jeg har bare altid synes de der bloggervenskaber virkede så overfladiske og så ikke mig selv være en af dem der pludselig er venner med alle. Men faktum er bare, at de mennesker man har valgt at følge jo nok har noget i sig som også ville tiltrække i real life. Så Cana og jeg er allerede veninder, altså, hun ved det bare ikke.. Hallo, jeg har lige været virtuelt med til hendes bryllup f.eks? (Kender du ikke Cana så er hun blogger på Mortilto.dk)

Nogle gange ved man alt for meget om en anden blogger til at kunne opføre sig som man ellers gør overfor mennesker man aldrig har mødt. Det er svært at stå og nikke lyttende og spørgende mens filmen kører ligeså levende i hovedet da man jo allerede har set tilpas mange billeder fra en begivenhed til at man ligeså godt ku’ have været der. Men man bekender vel ikke altid kulør – man er jo ikke en stalker, vel!? 😛

Så skulle der sidde en læser eller medblogger som har mødt eller kommer til at møde mig, så kom gerne hen og sig Hej. Jeg tænker nok så meget over hvad jeg selv bør gøre at det ikke kommer til at ske på mit initiativ – men jeg er totalt klar på en sludder! 😉

Arh men jeg er så kikset med sådan noget.. Her er så et billede af Cana som helt sikkert ikke er kvart så kikset.