Good news bad news..

Igår og idag har jeg været en lille smule noget der minder om et vrag. Igår spillede jeg nemlig med et band som manglede en forsanger. De har spillet sammen i 11(!) år og er virkelig dygtige så der var godt nok noget at leve op til. Og de har haft andre på prøve end mig.. Jeg regnede med at de kunne give svar med det samme eller aller senest inden jeg nåede hjem, men næ nej.. Jeg hørte ikke et pip men så idag ringede telefonen selvfølgelig på det mest åndssvage tidspunkt, midt under en film i babybio (det er jo torsdag, ikk) Jeg måtte jo så skrive at jeg var i bio og om han ikke bare ville skrive en SMS.. Forberedte mig på det værste og tænkte at det var sgu også lige meget hvis jeg ikke blev valgt, der er så mange andre bands. Men inden jeg fik tænkt tanken til ende var svaret modtaget – de havde selvfølgelig valgt mig. Desuden sov Alban fra film start til film slut (aldrig prøvet før!) og var bare skidesød da han endelig vågnede. Og Suffragette er en helt fantastisk film om kvinders vej til stemmeretten i London. Alt i alt var der lagt i kakkelovnen til endnu en dejlig torsdag i min dejlige venindes selskab.

Og så var dagen da reddet.

Skulle man tro.

Vel nede i bilen efter en god bio- og shoppetur (jeg skulle jo fluks ud og købe en læderjakke – rock’n’roll, du ved!) kører jeg på vej ud af P-kælderen om et skarpt hjørne, som jeg har rundet 117 gange uden probs. Idag har jeg så hovedet oppe i røven.

Værsgo’ Thomas, Jeg står klar med røven i klaskehøjde når du kommer hjem.