Hvordan gør man..?

Ja ok, det er lidt vanvittigt det her. For 4 mdr siden fødte jeg mit tredje barn og her idag står jeg så med en helt nyfødt i armene – ja ikke min, det er klart – men jeg vidste nærmest ikke hvad jeg skulle gøre med pigen! Hvordan kan man glemme det så hurtigt? Jeg mener, jeg har jo en baby og så stor er han da heller ikke – han er jo min lille baby! Men så møder man pludselig sådan en lille en her.. Og så kan man gode se at den rullepølse der ligger i vognen pludselig ikke er så fin og petit som jeg jo gik og troede. Så er dobbelthagerne og dellerne pludselig ganske tydelige. For denne lille baby Stella var da det yndigste. Men det ændrer ikke på at det føltes SÅ fremmed at stå med hende – kunne ikke rigtig trøste hende og var simpelthen så kejtet med hende i armene at man skulle tro jeg aldrig havde haft et barn mellem hænderne. Og der ved den trofaste læser at jeg har nok børn til at de kalder mig pro ude i byen.. Eller, altså, I should know.. Ikk?