Jeg var ikke bange. Idag ville jeg være rædselsslagen!

Her ligger en lykkeligt uvidende kvinde på fødelejet. Heldivis for mig, gik mit forløb godt – det kunne sagtens have gået anderledes.

Jeg har født to gange og jeg har fået kejsersnit en gang. Jeg har været heldig at alle tre børn er kommet sikkert til verden uden men – på trods af at jeg første gang bristede fra A-Z pga. fraværende jordemoder i begyndelsen af pressefasen, samt manglende information om hvordan jeg skulle presse. Resultat: verdens korteste pressefase på eget initiativ og en gedigen bristning til følge. Men det er jo ingenting, når det i virkeligheden er et spørgsmål om liv og død, som situationen er idag.

Jeg er en person som ikke er så let at skræmme. Jeg er ikke bange når det kommer til fødsler, operationer osv. Jeg er nysgerrig, og kan godt lide at læse op og forberede mig, velvidende at der jo er kyndige hænder til at få mig igennem forløbet.. Eller er der? Det troede jeg! Jeg har aldrig tvivlet på at der blev passet på mig. Jeg har følt der har været relativt fin tid til mig som patient, men har heller ikke haft et stort behov for at have en jordmoder ved min side hele tiden – jeg har haft en god partner at føde med, så jordemoderen kommer jo nok når det går rigtig løs, tænkte jeg. Og sådan gik det også. Der var altid en der kiggede ind nu og da. Men.. Hvad hvis jeg blødte meget? Hvad hvis fødslen pludselig gik stærkt? Hvad hvis jeg blev dårlig? Hvad hvis min mand ikke kunne være der med mig? Hvad hvis barnet pludselig ikke lå rigtigt? Hvad hvis..? Jeg er nu blevet klar over, at den virkelighed jeg troede jeg befandt mig i, langt fra er virkeligheden for alle. Det er SÅ trist læsning på så mange blogs idag.

Idag går landets jordmødre sammen i en virtuel protest mod de krav og besparelser der danner rammen om landets fødegange idag. Det kan mærkes, internettet gløder!

Læs Meyermors (min jordemoder) indlæg PÅ DETTE LINK og del meget gerne så alle bliver klar over virkeligheden. Og se for Guds skyld den video som også ligger på dette link. Meyermor (Heidi) siger hvad der skal siges. 🙁